• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Inger Harbom

Inger Harbom

  • Forside
  • Galleri
  • Tegnekursus
  • Astrologi
    • Hvor er dit lykkepunkt?
    • Astrologikort
    • Astrologikort – en samlet oversigt
  • Profil
  • Blog
  • Kontakt
Forside / Akvareller / Digt og maleri – kreativt et samarbejde
akvarel - ved roskilde fjord

Digt og maleri – kreativt et samarbejde

Inger malede i 2020 en serie af dyr fra den danske natur i akvarel. Hun malede et billede om dagen, så der var virkelig knald på inspirationen. Jeg er Ingers datter, og da jeg så hendes dyrebilleder, fik jeg lyst til at skrive et digt om hvert enkelt dyr.

Det er sjovt at være kreative sammen. At blive inspireret af hinanden. Jeg skrev og skrev – helt inspireret af de fine akvareller. Det var i højsommeren.

Digtene og billederne er tænkt som et slags shamanistisk indslag og minder os om, at dyrene i Danmark også skal have lov at være her.

Vi skal passe på den danske natur, så dyrene stadig har deres levesteder. De var her før os, og de hører til i Danmark.

Både Inger og jeg er medlem af Danmarks Naturfredningsforening.

Herunder kan du se akvarellerne af danske dyr, som Inger har malet, og du kan læse digtene, som Mette har skrevet.

Haren

Kom som du er, siger haren,

der løber frit over de grønne marker.

Harens budskab er, at du er fri til at følge dit hjerte,

som altid tager dig derhen, hvor lykken er.

Egernet

Som en rød pil skyder egernet gennem skoven og viser,

at hendes pryd også er hendes styrepind.

Egernets smukke hale minder os om at bruge det,

vi fik i vuggegave. Det er dit.

Pindsvinet

Fred, siger pindsvinet, når du møder hende i sommernatten.

Hendes rolige, venlige øjne

fortæller os, at vi aldrig er alene.

Der er masser af føde også til dig, lover hun.

Solsorten

Solsortens røst er kærlighed

og med guddommelig kraft

svøber han din sommeraften ind

i den smukkeste kærlighedssang.

Elsk, siger han. Det gør jeg.

Nattergalen

Når du vågner en dunkel sommernat

og alt føles fremmed  –  så lyt …

Nattergalen, nattens Konge,

vil altid synge dig tilbage til livet.

Viben

Viberne flyver parvis over enge og sletter.

Dér hvor der er uberørt og frit udsyn til horisonten.

Leg med mig, råber de til hinanden.

For de ved, at der altid er plads til glæde – og til dig.

Hejren

Hejren lader os komme tæt på,

når han ubevægeligt står ved vandet.

Vi tror, han ser sig selv

men urokkeligt skuer han

ned i dybet og spejler evigheden.

Kragen

Jeg ser dig, siger kragen

og blinker klogt, når du går forbi.

Lev og lad leve, gjalder hans hæse hilsen til dig.

Men brug din forstand og stå fast.

Duen

Duen kurrer blødt i aftenskumringen

både over land og by.

Når du ikke hører ham, ser du ham

som et ikon mod himlen

med vingerne spredt ud.

Gå med Gud, siger han, thi han går med dig.

Kategori: Akvareller, Digte, Inspiration, Kreativitet

Primær Sidebar

Om bloggen

Her skriver Mette Nørregaard i samarbejde med Inger Harbom. Mette er Ingers datter.

Vi fortæller om forskellige kreative projekter og ideer til underholdende aktiviteter. Vi fortæller historier om kunst og maleri – især fra Ingers liv.

Verden bliver til, når vi bruger vores fantasi og leger med former og farver – og når man bruger ord.

Seneste indlæg

  • Et tegnekursus
  • Find et blad og lav en natur-planche
  • Digt og maleri – kreativt et samarbejde

Kategorier

  • Aktiviteter
  • Akvareller
  • Børnetegninger
  • Digte
  • Generelt
  • Ideer til leg
  • Inspiration
  • Krea-ideer
  • Kreativitet
  • Lege og opgaver

Links

  • Galleri
  • Kontakt

Følg på Instagram

  • Instagram

Copyright © Inger Harbom